Torsdag d. 8. december 2022 mødte Støttekomiteen for Vietnam og Viet Tan i Danmark repræsentanter fra Kontoret for Asien, Latinamerika og Oceanien (ALO) og Enheden for Tros- og Religionsfrihed (ToRF) i Udenrigsministeriet.  En sognepræst og en aktivist fra to protestantiske grupper fra Det Centrale Højland i Vietnam var også med på online. Oveni at forsvare religionsfrihed, kæmper de også en modig kamp for rettigheder og retfærdighed for de etniske minoriteter i Det Centrale Højland i Vietnam.

En ny dansk regering er ved at dannes efter Folketingsvalget den 1. november 2022. Mange kontorer og enheder til den danske stat står i standby mode og afventer derfor nye retningslinjer fra den kommende regering. På den baggrund er mødet derfor tjent som et informativt møde for Asien kontoret og ToRF enheden, om forhold til menneskerettigheder og religionsfrihed i Vietnam.

Menneskerettigheder i Vietnam, anno 2022

Der er stadig massivt pres på ytringsfrihed, religionsfrihed og menneskerettigheder i Vietnam. Efter eget indsamlede data til Viet Tan, alene i 2022 er der blevet anholdt 18 aktivister og 30 er blevet idømt fængselsstraf (jfr. grafen til ”Number of dissidents arrested and convicted 2022). Disse omfatter jordrettigheder, miljøaktivisme, civilsamfund, medie og sociale medier. Grunden til det højere antal fængselsstraf end anholdelser i 2022 ligger i, at der har været høje antal arresteret aktivister i 2021 og tidligere år (jfr. grafen til ”Number of dissidents arrested and convicted in Vietnam). Der kan gå flere år, før en aktivist i varetægt får en retssag i Vietnam. 

Mange af aktivisterne er idømt 8-12 års fængsel, og de fleste efter straffe kode 117 (misbruger demokratiske fri rettigheder) og 331 (propaganda mod staten).

Den vietnamesiske regering kører en udrensning af kritiske facebookere, fredelige aktivister, også dem der ikke har været aktivt i mange år. Bemærk at under Covid-19-krisen har det ikke været synlige protester og demonstrationer i Vietnam (pga. massiv nedlukning og forsamlingsforbud).  Tendensen viser, at snart er der ingen aktivister at finde ude i det vietnamesiske samfund.

De indfødte etniske minoriteter og Tros- og religionsfrihed i Vietnam

De indfødte etniske minoriteter i Det Centrale Højland i Vietnam har været under ekstrem forskelsbehandling og repressalier, siden Vietnam krigen sluttede i 1975. Omtrent 2/3 af medlemmer fra de protestantiske religiøse grupper i Vietnam er indfødte etniske minoriteter i Det Centrale Højland og Nordvest Vietnam.

Vietnams forfatning tillader borgere at følge hvilken som helst religion, og alle religioner er ligestillet. Den giver dog også myndighederne mulighed for at begrænse menneskerettighederne, herunder religionsfrihed, af hensyn til “nationalt forsvar, national sikkerhed, social orden og sikkerhed, social moral og fællesskab velbefindende”. I realiteten er der derfor lagt begrænsninger på religiøs praksis ved registreringskrav og overvågning. 

Myndighederne kræver, at alle religiøse grupper skal registrere sig og være medlemmer af et godkendt trossamfund, som oftest styres eller er under kontrol af myndighederne. Myndighederne har i årevis forfulgt uafhængige religiøse grupper, herunder protestantiske Hmong- og Montagnard-kristne, Hoa Hao-buddhister, Unified Buddhists, Cao Dai-tilhængere og tilhængere af andre religiøse bevægelser.

Den amerikanske USCIRF- United States Commission on International Religious Freedom har i sin rapport 2022 anbefalet USA til at sætte Vietnam på listen for Countries of Particular Concern (CPC), af disse grunde:

  • Overvåger, forfølger, anholder tilhængere og aktivister fra uregistreret uafhængige religiøse grupper.
  • Undlader at godkende ansøgte religiøse grupper
  • Nægter at udstede identitetskort til minoritetsfolk, som nægter at give afkald på sin tro i offentlighed. Minoritetsfolk forbliver statsløs.
  • Tvinger uafhængige religiøse grupper at slutte sig til statsorganiseret trossamfund.

www.uscirf.gov

D. 2.dec. 2022, annoncerede den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, at Vietnam er udpeget til Special Watch List.

Det bemærkes, at de indfødte etniske minoriteter i det centrale højland er en udsat befolkningsgruppe i Vietnam af følgende grunde:

·         De lever primitivt. Mange kan ikke andet end sit eget etnisk modersmål sprog og orienterer sig begrænset om det vietnamesiske og internationale samfund. De bliver set som mindre civiliseret folk, og derfor bliver diskrimineret af den vietnamesiske kommunistisk regering og Kinh befolkning (som de fleste vietnamesere er).

·         De fleste tilhører de evangeliske trosretninger, som oprindeligt stammer fra USA, set fremmedfjendtligt af den vietnamesiske kommunistisk regering. Desuden kan den kommunistiske ideologi ikke tåle religioner, da den giver håb og tro hos befolkningen, samt religiøse grupper kan være et samlingspunkt af borgere (og kan opfordre til protest og modstand).

·         De indfødte etniske minoriteter har en stærk nationalistisk mentalitet og tilknytning. De samarbejdede med USA og SydVietnams regering under Vietnamkrigen, og mange indgik i fornemme stillinger i militæret. Bevidst forskelsbehandling og diskriminering af de indfødte etniske minoriteter er derfor repressalier fra den vietnamesiske kommunistisk stat.

Sognepræsten og aktivisten på online deltagelsen bevidnede med deres personlige indberetninger om overvågning, chikane, anholdelse og begrænset bevægelsesfrihed af de vietnamesiske myndigheder. Præster skal melde til lokale politistationer, hvis de forlader sit distrikt, f.eks. ved kirkelig besøgstjeneste, vennebesøg eller missions besøg. 

En million indbyggere fra de indfødte etniske minoriteter kan blive udryddet og glemt af myndigheder og almindelige vietnamesere. Deres jord er i stigende grad overtaget af Kinh befolkning. Sprog og kultur forsvinder, eftersom disse indfødte etniske minoriteter bliver tvunget til assimilation med almindelige vietnamesere.

Disse personer lever i uvished og frygt på, hvad sikkerhedspoliti kan finde på og vil gerne mødes med udenlandske myndigheder for at blive hørt, trods risiko for yderligere forfølgelse fra myndigheder. 

 Danmarks bidrag til menneskerettigheder i Vietnam

Mødet gav også anledning til en drøftelse om, hvad Danmark kunne konkret bidrage til religionsfrihed og menneskerettigheder i Vietnam, via vores ambassades tilstedeværelse i Hanoi. Vi afventer spændt på den nye regerings sammensætning, og at Danmark kan følge en mere venlig menneskerettighedspolitik overfor Vietnam.

Der blev også leveret en årlig rapport om Samvittighedsfange i Vietnam anno 2022, udarbejdet af Viettan.

Repræsentanter fra Støttekomiteen for Vietnam (SKVN), Viet Tan i Danmark, Kontoret for Asien, Latinamerika og Oceanien (ALO) og Tros- og Religionsfrihed (ToRF) enheden hos Udenrigsministeriet.

Billedet, fra venstre til højre: Kim Huong Nguyen (SKVN), Mathilde Silje Helø og Julie Pruzan-Jørgensen (ToRF), Helena Huong Nguyen (SKVN og Viet Tan) og Thomas Lund-Andersen (ALO, billdet mangler).  #Asienkontoret #ALO  #FoRB #ToRF #Việt Tân #Støttekomiteen for Vietnam