København d. 18.09.2020
Fredag d. 18. september 2020, i København, blev det afholdt et seminar om menneskerettigheder for Vietnam fra kl. 13 til 15.30 hos Globalt Fokus. Arrangørerne bestod af Globalt Fokus og Støttegruppe for Menneskerettigheder i Vietnam.

Foredragsholdere omfatter
- Advokat Nguyen Van Dai, menneskerettighedsaktivist og tidligere samvittighedsfange i Vietnam.
- Marianne Vind, medlem af Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet.
- Sara Brandt, politisk rådgiver fra Globalt Fokus
- Elise Bangert, politisk og juridisk rådgiver, fra Amnesty International i Danmark (stedfortrædende for Trine Christensen, generalsekretær for Amnesty International Danmark, fraværende på grund af sygdom).
Programmet koordineres af Malene Haakansson, pressechef hos Amnesty International i Danmark
Af de fremmødte var det registreret repræsentanter fra International Media Support, Dansk Missionsråd, journalist, andre venneorganisationer og herboende vietnamesere. På grund af det stigende smittetryk, var seminaret også åbnet på online chat room Teams og Facebook livestream, hvor deltagere både fra Danmark og de europæiske lande kunne tage del i.
Programmet startede omkring kl. 13 med en velkomsthilsen fra arrangørerne, repræsenteret af Helena Huong Nguyen. Hun præsenterede Støttegruppe for Menneskerettigheder for Vietnam i Danmark, gruppens formål og aktiviteter. Hun fortalte om mødet med repræsentanter fra Udenrigsministeriet og Folketinget dagen før, torsdag den 17. september 2020. Indholdet af de to møder drejede sig om to emner; krænkelser af menneskerettigheder i Vietnam, som stiger i en alarmerende grad, selvom Vietnam har underskrevet internationale aftaler om respekt for menneskerettigheder, f.eks. gennem frihandelsaftaler, senest EU-Vietnam frihandelsaftale (EVFTA); og hvordan de danske myndigheder kan støtte og fremme demokrati og menneskerettigheder for Vietnam. Med dagens seminar, var der behov for støtte fra danske folkelige organisationer for civilsamfunds aktiviteter, danske EU’s repræsentanter og individer for menneskerettigheder for Vietnam.

Dernæst var præsentationen af advokat Nguyen Van Dai, menneskerettighedsaktivist og tidligere samvittighedsfange, præsident for Brotherhood for Democracy, der i øjeblikket er i eksil i Tyskland. Han talte om sit virke for frihed, demokrati og menneskerettigheder for Vietnam, årene med forfølgelse og forhold i fængslerne. Til spørgsmålet om, hvordan han har fået styrke til at udholde og overvinde de barske forhold han har været udsat for, talte han om sin stærke tro på Gud, hans idealer og drømmer for et demokratisk Vietnam, som har hjulpet ham at komme igennem det hele og fortsætter den dag i dag.

Sara Brandt fra Globalt Fokus præsenterede et overblik over internationale statistik om folkelige organisationer og civilsamfundsaktiviteter, især Vietnam er et lukket land når det gælder ytrings, forsamlings, og religionsfrihed. Det specielle var, at hun fortalte om de aktuelle situationer i Vietnam, hvor folk er blevet straffet og fængslet, når de informerede om covid-19- pandemien på sociale medier.

Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet, for Socialdemokratiet, talte kort om de vigtigste elementer i EVFTA; rettigheder og forpligtelser, bl.a. til dannelse af uafhængige fagforeninger i virksomheder i Vietnam for at beskytte medarbejdernes interesser og vilkår. Hun understregede at det var nødvendig og god timing at etablere frihandelsaftalen nu, dog opfølgning af overholdelse og gennemførelse af de underskrevne vilkår var lige så nødvendig. EU kan ikke stole blind på rapporterne fra Vietnam, men er nødt til at gennemgå hvert enkelte tilfælde og begivenheder, og skal træffe foranstaltninger til at håndtere overtrædelser af vilkårene. Disse spørgsmål har hun allerede sendt til EU Kommission i starten af september.

Elise Bangert, politisk og juridisk rådgiver fra Amnesty International i Danmark fremhævede evidenser og bevis for alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Vietnam. Religiøs forfølgelse, frihedsberøvelse og arrestationer uden retssag, hårde fængselsdomme til aktivister, dissidenter, bloggere, facebookere, freelance journalister osv. Også nævnte hun om hårde tortur og død i fængsel, indførelse af loven om cybersikkerhed i 2019 til at kontrollere ytringsfriheden på de sociale medier.

Efter 15 minutters pause fortsatte seminarets program med den spændende paneldiskussion med de fire foredragsholdere. Til paneldiskussionen præsenterede hver foredragsholder de nødvendige indsatser inden for deres felt for at støtte og forbedre menneskerettighedssituationen i Vietnam. Mange forslag til indsatser drejer sig om overholdelse af vilkår i EVFTA, de økonomiske støtter fra civilsamfundsorganisationer i Danmark til civilsamfundsaktiviteter i Vietnam, indsamling af beviser til specifikke menneskerettighedskrænkelser for at hjælpe de danske myndigheder og Europa-Parlamentet i dialog med de vietnamesiske myndigheder. Det blev også understreget at, den internationale opmærksomhed og støtte giver en stor motivation for befolkning i Vietnam, dog forandringer i Vietnam kan kun ske efter det vietnamesiske folks vilje og indsats.
Seminaret sluttede af med en opsummering af seminaret præsenteret af Nhan Nguyen fra Støttegruppe for menneskerettigheder i Vietnam, hvor han gennemgik situationen i Vietnam, de mange problemer der er opstået, og hvordan vi i dag, ved hjælp af EU, danske myndigheder og de mange folkelige organisationer i Danmark, kan hjælpe aktivister i Vietnam, til at forbedre menneskerettigheders situation i Vietnam.
Seminaret sluttede omkring kl. 15.30 samme dag med en god stemning hos både foredragsholderne og deltagerne.

En varm solskinsdag i det sene efterår den 18. september 2020
Baseret på nyhedsbrevet på vietnamesisk af Vuong Nhi, København, Danmark
