Styreleder for Stiftelse for Revurdering af SED- diktatur (Bundesstiftung zur Aufarbeitung der SED-Diktatur, entysk offentligretlig føderal stiftelse med ansvar for at studere kommunistisk SED-diktaturets historie i det tidligere DDR, Østtyskland)

Til mindebegivenheden d. 30.04.2020 af Foreningen for Vietnamesiske Flygtninge i Tyskland i anledningen af 45 års besættelse af Sydvietnam.

Kære medlemmer og venner af Foreningen for Vietnamesiske Flygtninge i Tyskland,

I 2020 vil vi fejre 30-års jubilæum for vores genforening. D. 3. oktober 1990, efter mere end fire årtier, er opdelingen af Tyskland slut. Denne dato markerer også den succesfulde afslutning af den fredelige revolution i DDR, hvilken uden præcedens i historien. Alt skete meget hurtigt; Fra efterår 1989, havde folket i DDR nedlagt diktaturet af det kommunistiske regeringsparti SED med massedemonstrationer, væltet muren, demokratiseret dem selv og endelig stemt med frie valg for en genforening af Tyskland hurtigst muligt. Disse enorme, bogstaveligt talt jordskælvs ændringer, som ingen havde forudset et år før – hvem end hævdede dette ville blive kaldt en drømmer. Trods alt, har SED regimet styret borgerne i DDR med jerngreb i mere end 40 år, umyndiggjort og indoktrineret folket, havde dem overvåget af Stasi, og låst dem bag beton og pigtråd i deres diktatur. Og alligevel var dette system af ufrihed ikke vedvarende.

Som en DDR borgerrettighedsaktivist, som hjalp med at vælte det kommunistiske diktatur og hjalp med at forme den demokratiske ændring i DDR og vejen til den tyske genforening, vil jeg gerne dele med dig i dag, en af de mest vigtigste erfaringer jeg har gjort i mit politiske liv:  Diktatur modsiger fundamentalt den frihedselskende natur af mennesker. De er ikke naturlige, de modsiger os, og vi vil aldrig underkaste os dem. 

Det er derfor diktatur ikke holder for evigt, selvom det ses at have eksisteret i flere årtier. Men en dag vil det falde! Historien om modstanden til det kommunistiske diktatur i Tyskland har vist os en eksemplarisk måde at styringsmagter, til trods for deres anstrengelser, aldrig kan helt undertrykke fri tænkning og bestræbelsen efter demokrati og menneskerettigheder, og disse kræfter vil i sidste ende ubønhørlig fortsætte deres kurs, så snart interne og eksterne politiske betingelser udvikler sig i overensstemmelse efter.

30 år er gået siden den fredelige revolution og genforening af Tyskland. I disse 30 år har vores land udviklet sig gevaldigt og har åbnet sig yderligere for verdenen. Vi vil derfor fejre vores genforening sammen med de millioner af mennesker der er kommet til os i Tyskland – som “bådflygtninge” fra Vietnam – for længe siden eller for nylig fra andre dele af verdenen, for at kunne leve i vores land af meget forskellige grunde. Mange af disse mennesker har været fordrevet fra deres hjem grundet af vold og politisk undertrykkelse, og søger nu nye og retfærdige muligheder i vores demokrati for dem selv og deres familier.

Især yngre folk i Tyskland, som får lov til at vokse op i frihed og demokrati, som en selvfølge, kan have det meget svært at forestille sig flygtninges situationen, men også betingelserne og omstændighederne under autoritært styre. Det er derfor vores sociale ansvar at minde alle om hvordan et liv under diktatur betyder og vores demokrati ikke er noget der skal tage for givet, men at vi misundes af folk fra hele verden. Det er derfor også vigtigt at huske at selv i dag er der mange lande med diktatur og autoritære regimer der undertrykker demokrati og folks ønske om frihed. Desværre er dette også tilfældet i Vietnam, et land der geografisk ligger langt væk fra Tyskland, men samtidig meget tæt på os, da mange mennesker med vietnamesiske rødder bosætter sig og lever med os.

En ting er sikkert: Kalejdoskopet for historisk observation bliver mere farverigt i indvandringssamfundet. Det gælder selvfølgeligt også socialt minde og de tilhørende mindedage. Mange folk i Tyskland kender ikke til, at Sydvietnam var under besætning af det nordvietnamesiske militær for 45 år siden og at et kommunistisk diktatur var etableret der. 

Jeg vil derfor gerne bruge denne lejlighed til at sende jer, medlemmer i Den Forening af Vietnamesiske Flygtninge, mine varmeste hilsner og bedste ønsker for fremtiden. Samtidigt, vil jeg også gerne bede og opfordre jer, at videreformidle jeres erfaringer med ufrihed og diktatur og minde folket i Tyskland om, hvor end de kommer fra, hvor dyrebar vores demokrati er og værd at beskytte.

Rainer Eppelmann

Oversat af Viettans Unge i Danmark, april 2020